Book Mynte Tarpgaard til et foredrag om trivsel hos børn, unge og voksne

– med fokus på kroppen, nervesystemet og redskaber, der kan bruges i hverdagen.

Foredrag og oplæg: Når kroppen reagerer

Når vi er belastede over længere tid - eller oplever noget, der bliver for meget - sætter det sig ofte i kroppen. Det kan vise sig som uro, stress, smerter, træthed, tankemylder eller en følelse af aldrig helt at kunne falde til ro.

I foredragene forklarer Mynte, hvad der sker i kroppen og nervesystemet, når vi bliver pressede – og hvorfor symptomer ikke er tilfældige, men kroppens måde at sige fra på.

I får en bred forståelse af:

  • hvorfor kroppen reagerer, som den gør

  • hvad stress, uro og belastning gør ved både børn, unge og voksne

  • og hvorfor det ikke er nok bare at “tage sig sammen” eller tænke anderledes

Kroppen kan hjælpes tilbage i ro

Mynte viser gennem konkrete eksempler og enkle øvelser, hvordan man kan arbejde kropsligt for at:

  • skabe mere ro i nervesystemet

  • mindske uro, spændinger og fysiske symptomer

  • styrke fornemmelsen af at være mere til stede i kroppen

  • give både hjerne og krop pauser i en travl hverdag

Redskaberne er enkle, praksisnære og kan bruges med det samme - både i arbejdslivet og privat.

Hvem er foredragene for?

Foredragene henvender sig til arbejdspladser, institutioner, foreninger og faglige fællesskaber, der arbejder med eller omkring børn, unge eller voksne - og som ønsker en bedre forståelse af, hvorfor mennesker reagerer, som de gør, når belastningen bliver for stor.

Indhold og niveau tilpasses altid målgruppen og den sammenhæng, foredraget indgår i.